Det udekørende medicintilbud Bilen
Det udekørende tilbud kan være relevant hvis du i en periode
- har karantæne fra medicin udleveringen i Sundhedsklinikken
- er for dårlig til at møde i Sundhedsklinikken
- er for dårlig til at benytte dig af vores andre behandlingstilbud
Tilbuddet Bilen tilbyder
• udlevering af din gratis Metadon/Suboxone i dit nærområde
• samtaler med sundheds-/socialfagligt personale
• at udskrive recepter på anden medicin end Metadon
• at booke tid hos vores læge
Sådan får du plads
Du visiteres til Bilen, hvis det vurderes af dine behandlere at være det bedste tilbud til dig. Når du er visiteret sender vi dig et brev med oplysninger om, hvor du skal møde os for at få din medicin.
Hvis du overvejer eller har besluttet dig for at nedtrappe eller stoppe dit forbrug/misbrug af stoffer, så hjælper vi dig videre til det tilbud, der passer til dig.
Kontakt os for spørgsmål
Du er velkommen til at kontakte Bilen på vores mobilnummer 20 85 76 14, hvis du er i tvivl om noget.
Særligt for dig med karantæne fra Sundhedsklinikken
Hvis du visiteres til Bilen fordi du har karantæne fra Sundhedsklinikken, så foregår aftalerne med læge, sygeplejerske eller rådgiver, på politigården.